May we have your “opinion”, please

tirsdag, februar 2nd, 2010

Skidt eller kanel?

Så er smagsprøverne blevet afsløret på DR’s Melodi Grand Prix-hjemmeside, og det er på baggrund af de knap 25 sekunder jeg bedømmer sangene. Måske er det forkert at dømme en sang på blot en smagsprøve af en 3 minutter lang sang – på den anden side skal en MGP-sang helst fænge med det samme, så den ikke forsvinder blandt 37 andre bidrag, og det er med den tanke i baghovedet, at jeg skriver dette indlæg.

Lad det være sagt med det samme: Spændingen er intakt selv efter afsløringen af sangene. Selvom diverse bookingfirmaer er sat odds på både før og efter afsløringen, så ændrer det i mine øjne ikke ved det faktum, at det er kendis-faktoren der afgører, hvor lavt oddset er sat. Musikmæssigt ligger det nemlig jævnt på trods af de forskellige genrer – jeg håber showet på lørdag ændrer min opfattelse af det.

Læser man de mange kommentarer på DR’s hjemmeside, kan man konstantere, at musiksmag er forskellig fra menneske til menneske – gudskelov for det – og det er umiddelbart svært at spå noget ud fra det. Og jeg selv er ligeså fortabt – jeg har nemlig ikke nogen musikmæssig storfavorit til sejren – og derfor er det måske kendis-faktoren, der kommer til at afgøre. I såfald bliver det formentligt et opgør mellem Sukkerchok og Simone i finalen.

Personligt synes jeg at Simones ballade er lidt tam, og i mit hoved når hun ikke i semifinalen. Det tror jeg heller ikke Thomas Barsøe gør – og jeg bryder mig heller ikke så meget om Silas & Kat’s bidrag, men igen kan kendis-faktoren redde dem. Jeg er næsten sikker på, at det korte klip af Brian Rice’s sang ikke er repræsentativt for sangen og derfor kunne han godt være en joker i semifinalespillet. I mine ører er Jens Marni’s “Gloria” egentlig en grand prix sang forklædt med rock-musik, og selvom indtrykket er positivt, er jeg ikke sikker på den falder i god jord hos Hr og Fru Danmark hjemme bag ved kaffekopperne.

Tilbage er 5 sange, som alle har lige gode chancer og genremæssigt ligger tæt på hinanden. Personligt holder jeg af glad-i-låget sangene, der sætter fut i en fest – hvilket grand-prix musik ofte gør! Derfor er Sukkerchoks sang umiddelbart en af dem, der lyder godt i mine ører – selvom jeg tror musikken ville ha’ foretrukket en engelsk tekst. Kaya Bruels sang overrasker mig ved at være en nærmest electronica-inspireret sang. Den pirrer min nysgerrighed, men fænger ikke umiddelbart – jeg er spændt på at høre den live! MariaMathildeBand byder på en sang, med fængende musik, men en uimponerende tekst. Bandet er tidligt blevet dømt ude af konkurrencen, fordi de i ellevte time kom med på et wildcard-afbud, men jeg tror sagtens deres sang kan få mange stemmer.  Tilbage er Joakim Tranberg og Chanée & N’evergreen, som vel bedst kan betegnes som popmusik fra mellemste skuffe. Sange som er gode, men ikke gode nok til et hit – så ville de komme fra den øverste skuffe. Om der er sange fra den øverste skuffe overhovedet ved vi meget mere om på lørdag (medmindre man lytter med på P4). Vi mangler også at se sangenes visuelle udtryk  – et bestemt ligeså vigtigt element når det gælder Eurovision. 

Jeg tør ikke byde på de 4 semifinalister – dertil er feltet simplethen for jævnt. I stedet vil jeg glæde mig over ikke at kunne forudse resultatet, når jeg sætter mig til rette i Gigantium på lørdag. Jeg ønsker alle god fest!