Det er meget sjældent jeg modtager mail, der er markeret som ‘meget vigtig’. I dag fik jeg en mail af den slags – den var markeret med et rødt udråbstegn. !
Afsenderen er Natalia Brasnuev, der er formand for OGAE klubben i Moldavien. Hvad havde hun på hjertet? En ny version af deres nationalbidrag “Run away”. Der er tale om en rigtig ‘læn dig tilbage og nyd livet-version’. Den er ganske god og jeg vil gerne dele den med jer. Den er så god, at jeg endda tilgiver Natalia for den dårlige mail-disciplin:-)
I Danmark må vi desværre kigge langt efter de klassiske kavalkadeprogrammer – så jeg har som så mange andre fans fuldt med i de svenske og norske af slagsen, således også i år. Her har kavalkaderne udviklet sig til ikke bare en præsentation men også en kommentering og i Sverige desuden pointgivning. Men jeg må indrømme min tålmodighed er ved at være brugt op med svenskernes selvforherligelse af sig selv - nordmændende er bedre i disciplinen objektivitet.
Jeg synes faktisk det er irriterende at et såkaldt ekspertpanel i de svenske kavalkadeprogrammer, tit glemmer at bedømme sangene, men hellere kommenterer tøj, rekvisitter, videoen, udtale og alt det andet. Der har bevæget sig en slags snævertsynethed ind over det, og det er ikke til at holde ud at høre på!
I Norge nøjes man ikke blot med én men hele to omgange kavalkader. Jo alle sejl er sat i Oslo, her springer man ikke over hvor gærdet er lavest! I første omgang produceredes 4 udsendelser af NRK. De var ganske underholdende og indeholdt klassiske stunder og flere koryfæer. Vinklen var overraskende, f.eks. fejede man alle bidrag fra Østeuropa ind i et program med korte klip, et program var kun om Big Four-landene, et om Norden og resten i det sidste program. Som gæst var Christer Björkman blandt andet i programmet om Norden, og han var ikke sen til at sige, at den danske vinder jo var vraget i Sverige. At den vandt i Danmark måtte han så bøje sig for. Interessant var det dermed, at snakken om sangen igen faldt på plagiat og Christer Björkman mere end antydede, at det var derfor, sangen ikke nåede videre i Sverige. At svenskerne ikke turde tage binde an med dette kan vise sig at blive Danmarks held.
Om det bliver plagiatvinklen som det danske hold skal forsvare sig imod i Oslo bliver spændende at se og høre. Skulle det gå den vej, holder jeg holder fast i mantraet “selv dårlig PR er god PR”. Uanset hvad kipper jeg med flaget i Oslo om 20 dage.
Jeg har været på google, wikipedia, imdb, facebook, myspace og uname.it
Altsammen uden held. Jeg har fundet et fødselsår på Chanée. Jeg har læst, at hun er født den 6. januar, men kan ikke finde et årstal. Så nu spørger jeg ud i bloggen: ved du det?
Det ville være rart, at vide, hvornår jeg skal sende hende et kort til hendes 100 års fødselsdag, så jeg ikke laver en Enkefru Møghe på hende
Cden med årets 10 danske Grand Prix-sange er ude. Jeg har allerede været nede og købe et eksemplar til mig selv – og et til gave (tys – det er en hemmelighed).
Udover de almindelige version, finder du også sangene i karaoke-version. Nice. Ikke fordi jeg har planer om at stille op til X-factor med nogle af sangene. Men fordi der altid er nogle gode detaljer, der bliver tydelige i instrumentalversionerne.
Så er smagsprøverne blevet afsløret på DR’s Melodi Grand Prix-hjemmeside, og det er på baggrund af de knap 25 sekunder jeg bedømmer sangene. Måske er det forkert at dømme en sang på blot en smagsprøve af en 3 minutter lang sang – på den anden side skal en MGP-sang helst fænge med det samme, så den ikke forsvinder blandt 37 andre bidrag, og det er med den tanke i baghovedet, at jeg skriver dette indlæg.
Lad det være sagt med det samme: Spændingen er intakt selv efter afsløringen af sangene. Selvom diverse bookingfirmaer er sat odds på både før og efter afsløringen, så ændrer det i mine øjne ikke ved det faktum, at det er kendis-faktoren der afgører, hvor lavt oddset er sat. Musikmæssigt ligger det nemlig jævnt på trods af de forskellige genrer – jeg håber showet på lørdag ændrer min opfattelse af det.
Læser man de mange kommentarer på DR’s hjemmeside, kan man konstantere, at musiksmag er forskellig fra menneske til menneske – gudskelov for det – og det er umiddelbart svært at spå noget ud fra det. Og jeg selv er ligeså fortabt – jeg har nemlig ikke nogen musikmæssig storfavorit til sejren – og derfor er det måske kendis-faktoren, der kommer til at afgøre. I såfald bliver det formentligt et opgør mellem Sukkerchok og Simone i finalen.
Personligt synes jeg at Simones ballade er lidt tam, og i mit hoved når hun ikke i semifinalen. Det tror jeg heller ikke Thomas Barsøe gør – og jeg bryder mig heller ikke så meget om Silas & Kat’s bidrag, men igen kan kendis-faktoren redde dem. Jeg er næsten sikker på, at det korte klip af Brian Rice’s sang ikke er repræsentativt for sangen og derfor kunne han godt være en joker i semifinalespillet. I mine ører er Jens Marni’s “Gloria” egentlig en grand prix sang forklædt med rock-musik, og selvom indtrykket er positivt, er jeg ikke sikker på den falder i god jord hos Hr og Fru Danmark hjemme bag ved kaffekopperne.
Tilbage er 5 sange, som alle har lige gode chancer og genremæssigt ligger tæt på hinanden. Personligt holder jeg af glad-i-låget sangene, der sætter fut i en fest – hvilket grand-prix musik ofte gør! Derfor er Sukkerchoks sang umiddelbart en af dem, der lyder godt i mine ører – selvom jeg tror musikken ville ha’ foretrukket en engelsk tekst. Kaya Bruels sang overrasker mig ved at være en nærmest electronica-inspireret sang. Den pirrer min nysgerrighed, men fænger ikke umiddelbart – jeg er spændt på at høre den live! MariaMathildeBand byder på en sang, med fængende musik, men en uimponerende tekst. Bandet er tidligt blevet dømt ude af konkurrencen, fordi de i ellevte time kom med på et wildcard-afbud, men jeg tror sagtens deres sang kan få mange stemmer. Tilbage er Joakim Tranberg og Chanée & N’evergreen, som vel bedst kan betegnes som popmusik fra mellemste skuffe. Sange som er gode, men ikke gode nok til et hit – så ville de komme fra den øverste skuffe. Om der er sange fra den øverste skuffe overhovedet ved vi meget mere om på lørdag (medmindre man lytter med på P4). Vi mangler også at se sangenes visuelle udtryk – et bestemt ligeså vigtigt element når det gælder Eurovision.
Jeg tør ikke byde på de 4 semifinalister – dertil er feltet simplethen for jævnt. I stedet vil jeg glæde mig over ikke at kunne forudse resultatet, når jeg sætter mig til rette i Gigantium på lørdag. Jeg ønsker alle god fest!
Jeg har lige fundet odds på de enkelte solister. Odds er fundet på www.NordicBet.com. Jeg kan godt forstå at de har Simone, Sukkerchok og Silas/Kat op i toppen. Til gengæld forstår jeg ikke, at de har sat Joakim Tranberg på en 7. plads. De giver pengene 8 gange igen, hvis han vinder.
Sangen ‘All about a girl’ er i stil med det vi har sendt af sted de seneste år. Det vil overraske mig, hvis han ikke kommer med i Superfinalen. Nu har jeg frisk sat 100 kroner på ham som sejrsherre. Vi får ser!
Odds taget fra NordicBet 1. Februar
Simone: 2.00
Sukkerchok: 2.50
Silas & Kat: 5.00
Bryan Rice: 5.00
Kaya Brüel: 6.00
MariaMatilde Band: 6.00
Joakim Tranberg: 8.00
Thomas Barsøe: 12.00
Chanée og N’evergreen: 12.00
Jens Marni: 12.00
Så fik vi afsløret årets deltagere i DMGP 2010 og for mit vedkommende har det været et øjeblik ventet med spænding. Min arbejdsgiver har nok måttet finde sig i, at jeg var lidt fraværende fra ca. kl 11.00 og en times tid frem til det endelige startfelt lå klar. Afsløringen var ventet med spænding og ambitionerne høje – især efter et succesrigt 2009 – og måske netop derfor gik gassen lidt af ballonen efter afsløringen – den kunne ikke andet. Jeg sad og manglede en superstjerne, et stærkt kort, en sikker vinder – i det mindste på papiret. Men efter at have sundet mig over det hele, tog jeg de positive briller på og valgte at se på de gode aspekter. For de er faktisk gode og som timerne går, glæder jeg mig mere og mere til mit visit i det nordjyske den første lørdag i februar.
For det første glæder jeg mig over en åben konkurrence. Fraværet af et – på den danske musikscene – rigtig stort navn, gør at konkurrencen er mere åben og udfaldet svært at gætte. Det gør at showet også bliver mere spændende – det er trods alt en konkurrence – og så hænger seerne måske også med. Det betyder også at musikken bliver vigtig – og ikke i så stor grad personerne – og det er jo sangdyst vi skal være vidne til.
For det andet er jeg glad for(og overrasket over), at det annoncerede antal wildcards var blevet reduceret fra 4 til 3. Det kan betyder at DR simpelthen ikke har haft held til, at finde en solist eller komponist, der har takket ja. Men det kan også betyde, at DR har vejet og fundet et wildcardbidrag for let – og derfor valgt fra den åbne konkurrence. Jeg har aldrig været fan af interne udvælgelser og wildcards – og begrundelsen med, at de er til for at sørge for, at der er et bredt musikudvalg i konkurrencen, ved jeg ikke rigtig om jeg køber – men jeg vil glæde mig over at en ekstra sang slap igennem nåleøjet fra den åbne konkurrence. Sidst men ikke mindst glæder jeg mig over, at der stadig er dansksprogede sange med omend de engelsk-tekstede er i overtal.
Det er jo et felt med flere gengangere på både solist- og komponist-fronten. Svenskerne har igen fundet vej til konkurrencen – de gjorde ikke skade sidste år – kommer nok heller ikke til det i år. Også Ronan Keating er med igen – med samme hold som stod bag “Believe again” - men nu har vi nok lært lektien, det bliver formentligt ikke så meget blæst om ham i år som sidste år.
Der er numre jeg glæder mig til at høre, er nysgerrig på og gruer for. Jeg glæder mig til at høre Sukkerchok, fordi jeg ved nogenlunde hvad de står for, og “Det Dét” fra sidste år blev trods alt en rimelig succes – så håber vi stemmerne er blevet lidt mere sikre med det seneste års intense turnéprogram. Jeg glæder mig til at høre Kaya Brüel, der på trods at hun var blevet givet frie hænder til at stille op med hvad som helst, tilsyneladende satser på at deltage og ikke bare være til stede som Marie Carmen Koppel var det sidste år – og så har hun lovet at bære Danmarks største kjole til showet! Nå ja, så glæder jeg mig til at se om Silas Holst kan andet end at danse… Jeg er nysgerrig på de 2 Thomas’er, der har så meget succes i hver deres land – begge langt fra Danmark – og så er jeg nysgerrig på, om Brian Rice kommer med en ny “No promises”. Jeg gruer for søde unge Simone, der stiller op med en storladen ballade (jeg krummer allerede tæer) og for den færøske omgang rock med dansk ophav.
Skulle jeg byde på en vinder bedømt på årets startfelt, må jeg sige Sukkerchok (og der er jeg tilsyneladende enig med vores formands blog på dr.dk/grandprix). Genkendelsen fra sidste år; at de har formået at henvende sig til nærmest alle aldersgrupper og glæden ved at deltage i DMGP, taler alt samme for dem – MEN vi har endnu ikke hørt deres sang. Endnu er det alt sammen blot bogstaver på en hjemmeside – først når vi hører musikken kan vi afgøre hvad der er hot og not, og så kan det være jeg må æde mine ord i mig igen – så er det godt jeg ikke er kræsen!
Så er årets udgave at Europas popslag overstået og et stort tillykke skal lyde til Norge efter deres knusende sejr. Mit hjerte bløder lidt for Island, der ligesom i 1999 sluttede som nr 2 – endnu en gang bagved et nordisk land. Så tit er det heller ikke vi ser Island i ESC-toppen, jeg kunne godt have undet dem at løbe med sejren.
Spændingen forsvandt desværre hurtigt i voteringen i år, men det er ellers også det sidste der mangler for at jeg synes, at konkurrencen er tilbage på sporet efter et par år med slagside mod øst. Den nye voteringssystem med 50% jury og 50% telefonstemmer kunne klart aflæses i pointgivningen. Jovist, nogen ting kan ikke forhindres, som f.eks. udvekslingen af 12 points mellem nabolande som Rumænien-Moldova, Grækenland-Cypern, Balkanlandene og Baltikumlandene – men det er også lande, hvor musikkulturen er meget ens. Alligevel blev der helt klart ryddet ud i den venlige nabo-12′ere – og dermed kom lidt at spændingen tilbage i konkurrencen.
Flere steder har jeg læst fornærmede reporter om, at vi ikke fik point fra Sverige. Selvom jeg også var overrasket, så må vi nok sande, at vi har været forvænt med “sikre” point fra vores nordiske naboer. Den tid er med det nye afstemningsregler ovre (også selvom musikkulturen er nogenlunde ens)- og det anser jeg som en sejr for musikken. Jeg tror også svenskerne havde sat næsen op efter mere end 4 point fra os. Jeg har idag hørt hvad de svenske kommentatorer sagde inden Brinck gik på scenen, og det var ikke pæne ord – det kan have påvirket udfaldet af svenskernes telefonstemmer – og det er bekymrende, at kommentatorer – uanset hvor store fans de er – ikke forstår, at man kan påvirke udfaldet som meningsdanner, hvis man uddeler ris eller ros til en sang, før den går på scenen. Set i det lys, var det rart at svenskerne sluttede i den tunge ende af resultattavlen…
Jeg har tidligere skrevet, at musikmæssigt var 2009 et dårligt år – men jeg må æde mine ord i mig igen. Flere sange, som jeg først har bedømt som 3 minutters uskøn larm, har sneget sig ind på min favoritliste – f.eks. Armenien, Moldova og Ukraine. På trods af at internettet giver os adgang til at høre sangene igen og igen op til finalen, så ændrer det ikke ved det faktum, at en vindersang skal ramme øregangen hos Hr og Fru Europa med det samme. I år krævede det violin og drengecharme – jeg glæder mig til at se, hvad der skal til næste år…
Medlemmerne af MelodiGrandPrixFans.dk blogger. Læs med og smid en kommentar. Eller klik ind på vores hjemmeside og bliv medlem, så kan du også få din egen profil på bloggen!
